Hvilke ulemper og fordele er der ved blødgøringsanlæg?

dame dreng vand
dame dreng vand
Blødgøringsanlæg er populære i danske hjem fordi mange af os er trætte af kalkaflejringer. Men selv de bedste løsninger har nogle ulemper, du bør kende. Her får du en ærlig og gennemsigtig gennemgang af både fordele og ulemper ved blødgøringsanlæg – så du kan træffe den rigtige beslutning.
.

Hvad er et blød­gø­rings­anlæg?

Et blødgøringsanlæg fjerner kalk (calcium og magnesium) fra vandet ved hjælp af ionbytning. Det giver blødt vand, som forebygger kalkaflejringer i rør, husholdningsapparater og badeværelser. Resultatet er mindre rengøring, længere levetid på installationer og ofte en forbedret oplevelse i hverdagen.

Ulemper vs. fordele ved blød­gø­rings­anlæg

Hvad får du og hvad skal du være opmærksom på, når du køber et blødgøringsanlæg?

Ulemper:

  • Saltforbrug:
    Anlægget skal løbende påfyldes med salt – typisk hver 1–2 måned afhængigt af forbrug.

  • Vedligeholdelse:
    Der er behov for jævnlig service og let rengøring.

  • Installation og pris:
    Skal installeres af autoriseret VVS’er. Prisen for anlæg og installation ligger typisk mellem 12.000 og 30.000 kr.

  • Forandret smag:
    Smagen på vandet kan ændres en smule pga. ændret mineralindhold. Mange oplever det som "blødere" – sammenligneligt med flaskevand.

Fordele:

  • Mindre kalk:
    Reducerer kalkaflejringer i rør, armaturer, fliser og hvidevarer. Giver færre reparationer.

  • Mindre rengøring:
    Du bruger mindre tid og færre midler på at fjerne kalkpletter og belægninger.

  • Blødere hud og hår:
    Blødt vand føles mildere mod hud og hår – særligt ved bad og vask.

  • Halveret forbrug af sæbe:
    Når du har blødt vand, kan du halvere dit forbrug af sæbe og shampoo, samt undlade at bruge skyllemiddel ved tøjvask.

  • Længere levetid på hvidevarer:
    Maskiner som vaskemaskine, opvasker og kaffemaskine holder længere med kalkfrit vand.

 

 

Ulemper ved blødgøringsanlæg – Uddybning

  1. Kræver saltpåfyldning:
    Et blødgøringsanlæg kræver regelmæssig påfyldning af salt. Flere BWT-anlæg har app-overvågning og automatiske notifikationer, hvilket forenkler opgaven. Hos BWT kan du få salt og hygiejnesæt leveret i en abonnements­løsning, så du ikke skal tænke på det.


  2. Økonomiske omkostninger:
    Der er udgifter til installation, salt og vedligeholdelse. Omvendt giver anlægget ofte besparelser på lang sigt: færre reparationer, mindre rengøring og energibesparelse. Desuden får du 2 års gratis Tryghed Premium-aftale med dit BWT-anlæg.


  3. Vandets smag kan ændre sig:
    Det blødgjorte vand har lavere indhold af calcium og magnesium og tilføres natrium. Det kan ændre smagen en smule – mange sammenligner det med flaskevand.


  4. Ikke nødvendigt alle steder:
    I områder med blødt vand (under 6 °dH) kan et blødgøringsanlæg være unødvendigt. Tjek din lokale vandhårdhed, før du beslutter dig. I fx Vestjylland er vandet blødt fra naturens side. Se hårdhedsgraden på Geus.dk.

Sandt eller falsk: 9 myter om blød­gø­rings­anlæg og BWT anlæg

Forde­lene hører og taler vi ofte om. Men hvad med ulem­perne ved blød­gø­rings­anlæg? Det kan være svært at skille reelle ulemper fra myter, når der tales om blødt vand og blød­gø­rings­anlæg gene­relt. Det har vi gjort nemmere for dig! Se om du har styr på hvad der er sandt eller falsk …

Myte 1: "Blødt vand smager ander­ledes."

Sandt. Ja, blødt vand smager anderledes. 
Smag er en svær stør­relse, da den er subjektiv. Vi anbe­faler, at hård­heds­graden i vandet efter blød­gø­rings­an­lægget justeres til omkring 6 hård­heds­grader. Derved bevares smagfulde mine­raler i vandet. Smagen kan sammen­lignes med købe­vand på flasker. Meget købe­vand inde­holder nemlig lige præcis 6°dH. Ofte handler det om tilvæn­ning. Nogle oplever endda en tydelig forbed­ring af smagen.

Myte 2: "Blødt vand kræver, at jeg tager ekstra kalk­tilskud."

Falsk. Blødt vand kræver ikke ekstra kalktilskud.
Danske kostun­der­sø­gelser viser, at danskernes calci­u­mind­ta­gelse primært stammer fra andre føde­varer end vores drik­ke­vand. Dansk drik­ke­vand har et vari­eret indhold af calcium med et gennem­snit på 12 mg pr. 100 ml sammen­lignet med 123 mg pr. 100 ml for mælk (Kilde: Føde­va­re­sty­relsen og Arla). I f.eks. Vestjyl­land og Norge er kalkind­holdet i drik­ke­vandet natur­ligt lavt. Ved instal­la­tion af et blød­gø­rings­anlæg anbe­faler vi at justere indholdet af kalk til 6 hård­heds­grader, så mine­raler bevares i vandet.

Myte 3: "BWT anlæg må kun bruge BWT salt - ellers bort­falder garan­tien."

Falsk. Hvis du ikke anvender BWT salt, bortfalder garantien ikke.
Garan­tien bort­falder ikke. Vi anbe­faler Sani­tabs salt til AQA basic og AQA life, fordi de har en desin­fi­ce­rende effekt i salt­karret og dræber even­tu­elle bakte­rier, samt fjerner biofilmen og andre kimceller. Vælger du almin­de­lige (føde­va­re­god­kendte) salt­tab­letter, vil vi anbe­fale, at du stadig bruger Sani­tabs engang i mellem for at desin­fi­cere anlægget.

Du kan i øvrigt få BWT salt leveret med faste inter­valler til dit hjem. Derved sparer du fragten, og du skal ikke bekymre dig om at huske på indkøb af salt til dit anlæg.

Myte 4: "BWT servi­ce­af­taler er obliga­to­riske - ellers bort­falder garan­tien."

Falsk. BWT's serviceaftaler / tryghedsaftaler er ikke obligatoriske. 
Vores servi­ce­af­taler hedder Tryg­heds­af­taler, fordi det er det de er tiltænkt. At skabe tryghed. De er ikke obliga­to­riske. Til gengæld tilbyder vi 2 års gratis Tryghed Premium aftale fra idrift­sæt­tel­ses­dato ved produkt­re­gi­stre­ring med mulighed for udvidet garanti. Derfor vælger langt stør­ste­delen af vores kunder at tegne en aftale.

Myte 5: "Blød­gø­rings­anlæg kræver meget plads og vedli­ge­hol­delse."

Falsk og sandt. Et blødgøringsanlæg kræver lidt plads i nærheden af din vandmåler. Derudover kræver anlægget saltpåfyldning efter behov og forbrug. 
Et blød­gø­rings­anlæg instal­leres i din bolig lige efter vand­må­leren. Hvor meget anlægget fylder afhænger af modellen. De små anlæg kan stå i et almin­de­ligt under­skab. De store anlæg kræver lidt mere plads. Alle blød­gø­rings­anlæg kræver salt­på­fyld­ning med jævne mellemrum.
Deru­d­over bør du fore­tage en grundig desin­fi­ce­ring og rengø­ring af anlægget én gang om året. Til gengæld sparer du tid på rengø­ring og forlænger leve­tiden på dine dyre­bare instal­la­tioner.

Myte 6: "Garan­tien bort­falder på min Quooker ved blød­gø­rings­anlæg."

Falsk. Garantien bortfalder ikke på din Quooker fordi du installerer et blødgøringsanlæg.
BWT blød­gø­rings­anlæg, er godkendt til brug i kombi­na­tion med Quoo­kers produkter. Quoo­kers produkt­ga­ranti på to år vil derfor fortsat gælde.

Kilde: https://quooker.dk/faq/qbs-​kan-man-bruge-quooker-med-et-bwt-anlaeg

Myte 7: "BWT's blød­gø­rings­anlæg bruger farlig kemi."

Falsk. Et blødgøringsanlæg baseret på ionbytning anvender ikke farlig kemi. 
Et BWT blød­gø­rings­anlæg bruger kun salt til rege­ne­re­ring - ingen kemi. Tvær­timod kan du faktisk redu­cere forbruget af kemi i din hushold­ning - bl.a. i form af skrappe rengørings­- og skyl­le­middel. Med blødt vand vil du opleve en bety­delig mini­me­ring af kalk­af­lej­ringer, mindre forbrug af sæbe og shampoo samt væsent­ligt forlæn­gede leve­tider på hushold­nings­ap­pa­rater mm. Med blød­gjort vand vil behovet for afkal­k­ning være redu­ceret til et absolut minimum.

Myte 8: "Et privat anlæg kan ikke betale sig kombi­neret med central blød­gø­ring fra vand­værket."

Falsk. Med central blød­gø­ring kan dit private blød­gø­rings­anlæg faktisk "køre længere på literen". 
Det er korrekt, at der i nogle områder med højt kalkind­hold instal­leres centrale anlæg, som redu­cerer vandets kalkind­hold. Vandet redu­ceres ofte kun til ca. 12-14°dH - hvilket stadig er middel­hårdt/temmelig hårdt vand med meget kalk.
Et blød­gø­rings­anlæg fra BWT redu­cerer hård­heds­graden helt ned til 6°dH, og giver dig dermed flere fordele i hver­dagen. Samtidig vil anlægget "køre længere på literen" og bruge mindre salt, hvis hård­heds­graden er redu­ceret fra vand­værket på forhånd.

Myte 9: "Jeg risi­kerer, at mine gamle vandrør ruster ved blød­gø­rings­anlæg."

Falsk. Du risikerer ikke at dine gamle vandrør ruster af blødt vand. 
I et blødgøringsanlæg ændres der kun på mine­ra­lerne calcium (Ca), magne­sium (Mg) og natrium (Na), hvilket ikke øger risi­koen for korro­sion. En viden­ska­belig under­sø­gelse fra U.S. Environ­mental Protection Agency, påviser faktisk, at blød­gø­ring af vand baseret på ionbyt­ning ikke påvirker korro­sions­ri­si­koen i drikkevands-​​ og varme brugs­vand­s­in­stal­la­tioner i boligen.

Ofte stillede spørgsmål om blødgøringsanlæg ▾

Er der ulemper ved blødgøringsanlæg?

Ja, ulemperne inkluderer behov for saltpåfyldning, løbende vedligeholdelse, øgede driftsomkostninger og en vis miljøpåvirkning. Det afhænger dog af model og anvendelse.


Er blødgøringsanlæg dårligt for miljøet?

Nogle modeller udleder saltopløsning til kloaksystemet, hvilket kan have minimal miljøpåvirkning. Moderne anlæg minimerer dog saltforbruget og dermed udledning.


Kan man drikke vand fra et blødgøringsanlæg?

Ja. Vær opmærksom på at anlægget er godkendt til drikkevand. Smagen kan ændres pga. forandret mineralindhold..


Hvor meget vedligeholdelse kræver et anlæg?

De fleste kræver saltpåfyldning hver 1–2 måned. Smart teknologi gør det nemt at følge med via app eller display.


Er det nødvendigt i hele Danmark?

Nej, i områder med blødt vand er et anlæg sjældent nødvendigt. Du kan se vandhårdheden hos din kommune eller på www.geus.dk.

Er du klar til at finde det BWT blød­gø­rings­anlæg, der passer til dine behov?

Svar på 3 simple spørgsmål og få resul­tatet med det samme.

Blødgøringsanlæg test
Blødgøringsanlæg test

Visit your local website

Stay on this website