Sådan får du en (endnu) pænere opvask i 5 trin

flot opvask uden pletter på glas
Flot opvask uden pletter på glas

Det er ikke helt det samme, vel?

En god rødvin i et kalkplettet glas giver ikke gæsten samme nydelse, som hvis det havde været et blankt glas. Og en kniv med fast­brændte rester på, kaster ikke just flere kokke­huer af sig ved bedøm­melsen.

.

Dit professionelle køkken betyder alt!

I artiklen her, får du fem trin til den bedste opvask i din restau­rant eller dit stor­køkken.
Når du har et profes­sio­nelt køkken, er opva­sken vigtig. Det er ikke nok at have en god opva­ske­ma­skine, fylde sæbe og afspæn­ding på, og så sætte den i gang. Næh, der er mange flere para­metre, som har indfly­delse på resul­tatet.

5 trin til den flotteste opvask

1. Sæt den korrekte vandtemperatur

Vi forudsætter, at du har en professionel opvaskemaskine, men hvornår er den sidst blevet tjekket?
Er vandtemperaturen i de forskellige sektioner indstillet korrekt?

Afskylning skal foretages med lunkent vand (under 40 grader), uanset om det foregår i en separat sektion i maskinen eller ved håndkraft. Hvis temperaturen er for høj, brænder proteiner fast, og når opvasken derefter passerer vaskesektionen og skylle­sektionen, hvor vandet er varmere, brænder proteinresterne endnu mere fast.

Temperaturen på selve opvaskervandet skal ligge mellem 55 og 65 grader for at få en ren og fedtfri opvask.
Den afsluttende skylning skal foregå ved en temperatur på mellem 82 og 90 grader. Det sikrer, at opvasken er helt bakteriefri.

Hvis ikke temperaturen i de forskellige sektioner er korrekt, går det ud over opvaskeresultatet – og derfor bør du sikre, at maskinen er indstillet med de korrekte vandtemperaturer.

2. Tjek skyl­learme og pumper

Vi anbe­faler, at du får tjekket vaskearme, skyl­learme og pumper jævn­ligt. For hvis de ikke fungerer, giver det helt sikkert et dårligt opva­ske­re­sultat.

Vaskearme
Der kan være flere årsager til, at vaskearme fungerer dårligt, fx for lavt vand­tryk eller tilstop­pede dyser på grund af madre­ster, glas­skår eller andre uren­heder i vandet.

Skyl­learme
Hvis skyl­learme fungerer dårligt, skyldes det ofte forkert vand­tryk, eller at dyserne er indstillet forkert.

Pumper
Pumperne styrer vandtil­førslen og trykket. Hvis de ikke er korrekt indstillet, kan armene bevæge sig for hurtigt, så vand­strå­lerne ikke rammer ordent­ligt – typisk ses det som grums eller fnug i glas og kopper (det kan dog også skyldes for lidt sæbe i vaske­vandet)..

Derfor anbe­faler vi regel­mæssig service af vaske- og skyl­learme samt pumper for at sikre optimal ydeevne og skin­nende opvask.

3. Pak maskinen rigtigt

Det er ikke lige­gyl­digt, hvordan I pakker service, glas og bestik i opva­ske­ma­skinen. Kurve til glas, taller­kener og bestik er designet, så opva­sken i maskinen rammes af mest muligt vand. Derfor anbe­faler vi altid, at I bruger de kurve, der passer til maskinen.

Pas også på, at I ikke blokerer for vand­pas­sagen ved at lægge fx taller­kener ned.

Stor volumen af glas-​opvask
Hvis I vasker mange glas af, kan det være en fordel at få en separat glas­op­va­ske­ma­skine, som udeluk­kende indstilles til skånsom, men effektiv glasvask. Afspæn­dings­middel og små uren­heder i glasset kan nemlig være årsag til, at fadøl ikke skummer ordent­ligt eller hurtigt bliver flad.

Vandet har stor betyd­ning for dit opva­ske­re­sultat.

Der er dog også andre faktorer, der kan påvirke resul­tatet af din opvask 

  • Tempe­ra­turen 
  • Sæbe
  • Afspæn­ding
  • Tilstop­pede skyl­learme
  • En sløv pumpe
  • … ja sågar din måde at pakke maskinen på.
Smukt service på bordet i restauranten

4. Dosér sæbe og afspæn­ding

Sæbe og afspæn­dings­middel er faste elementer i opva­sken – men den rette dose­ring af begge dele er afgø­rende for at få det bedste resultat.

For lidt eller for meget sæbe
Hvis du bruger for meget sæbe, dannes der skum i maskinen, og skyl­ningen kan ikke nå at fjerne det hele. Bruger du for lidt sæbe, bliver opva­sken ikke ren. Derfor er det vigtigt at sikre den rette dose­ring.

Den rigtige mængde afspæn­ding
For meget afspæn­dings­middel kan resul­tere i gardiner på glas, mens for lidt gør, at skyl­le­vandet ikke løber ordent­ligt af opva­sken, som derved virker sjaskvåd, selv når den er færdig.

Undgå at få almin­de­ligt håndop­va­ske­middel ind i maskinen. Det kan let ske, hvis I skyller opva­sken af og bruger sæbe, inden I sætter den i maskinen.

Håndop­va­ske­midler ødelægger forholdet mellem dose­ring af sæbe og afspæn­ding, så der dannes skum i maskinen.

Derfor er vand­kva­li­teten vigtig
Den vigtigste faktor for forholdet mellem dose­ring af sæbe, afspæn­ding og even­tuelt salt er dog vand­kva­li­teten. Hvis vandet inde­holder store mængder salte (calcium og magne­sium), nedsætter det effekten af sæbe og afspæn­ding. Desuden gør calcium og magne­sium, at der dannes kalk­be­læg­ninger på opvask og i maskinen, hvilket både mind­sker opva­ske­ma­ski­nens effek­ti­vitet og dens levetid.

Opvaskeresultatet
Hvis du vil være sikker på et godt opva­ske­re­sultat, er det derfor værd at kigge lidt nærmere på det vand, der ledes ind i opva­ske­ma­skinen.

5. Tjek (og vælg) jeres vandkvalitet

… til den professionelle opvaskemaskine

Vand­værks­vand egner sig ikke til brug i en profes­sionel opva­ske­ma­skine. Det skal gennemgå en behand­ling, og her er det vigtigt at regne lidt på inve­ste­ring og drifts­ud­gifter for at opnå det ønskede resultat.

Vand til opvask kan opdeles i tre kate­go­rier:

  • Blød­gjort vand
  • Delvis afsaltet vand
  • Totalafsaltet vand

… og dem tager vi lige én ad gangen, nedenfor!

Som lovet, forklarer vi lige vand­kva­li­te­terne én ad gangen

… og hvad det betyder for din opvask.

For at opnå et fejl­frit resultat uden kalkpletter, gardiner og efter­po­le­ring, skal du vælge den rette type vand­be­hand­ling.

Her får du over­blikket over forskellen på

  • blød­gjort vand
  • delvis afsaltet vand
  • totalaf­saltet vand

– og hvilken løsning der passer bedst til dit køkken.

God vandkvalitet giver en flot opvask God vandkvalitet giver en flot opvask

Opvask ved forskellig vandkvalitet

1. blød­gø­ring. 2. delvis afsaltet. 3. totalafsaltet

Blødgjort vand

Der kan sidde pletter på glas og service.

I blød­gjort vand er calcium- og magne­si­u­mioner blevet ombyttet med natri­u­mioner. Det vil sige, at al hårdhed (kalk) i vandet er fors­vundet, mens alle øvrige salte stadig er der.

Når vandet er fordampet, kan der sidde pletter på glas og service, og derfor er det en forud­sætnig, at I tørrer opva­sken af for at opnå et godt resultat. 

Et blød­gø­rings­anlæg (som fjerner kalk fra vandet) skal rege­ne­reres med salt, og det tager tid.
Men hvis I ikke har store mængder opvask og har tid til at efter­po­lere glas, er et blød­gø­rings­anlæg en billig og fornuftig måde at få en pæn opvask på.

Blødgjort vand kan give pletter på glas og service Blødgjort vand kan give pletter på glas og service

Delvis afsaltet vand

Her er der behov for efter­po­le­ring af glas.
Delvis afsaltet vand er også vand, hvor calcium- og magne­si­u­mioner er ombyttet med natri­u­mioner, men deru­d­over er alle hydro­gen­c­ar­bo­nater (salt af kulsyre) fjernet.
Det betyder, at der nu er under halv­delen af de oprin­de­lige salte og mine­raler tilbage i vandet. 

I opvask med delvis afsaltet vand vil glas stadig blive flot­test, hvis I efter­po­lerer dem, mens service og bestik normalt er pæne nok til at blive stillet direkte på plads. 

Et delvis afsalt­nings­anlæg inde­holder to typer ionbytter i et bestemt forhold og skal rege­ne­reres efter nøje forskrifter. Derfor er det normalt leve­ran­døren, der står for det, og fra jeres side er der ingen vedli­ge­hold, salt­for­brug eller vand­spild.
Delvis afsaltet vand giver færre pletter på opvask og service Delvis afsaltet vand giver færre pletter på opvask og service

Totalaf­saltet vand

Tota­l­af­saltet vand er ideelt, hvis I hånd­terer store mængder opvask og vil undgå efter­po­le­ring. Da vandet er helt frit for salte, bliver opva­sken skin­nende – som var den hånd­po­leret.

Det opnås ved omvendt osmose eller via dobbelt ionbyt­ning, hvor først­nævnte er den mest brugte og næsten vedli­ge­hol­del­sesfri løsning. Ved omvendt osmose presses vandet gennem en membran, der tilba­ge­holder 99 % af alle salte, mine­raler og mikro­bi­o­lo­giske uren­heder – inklu­sive vira, pyro­gener og endo­toxiner.

Efter behand­lingen består vandet kun af rent H₂O. Et RO-anlæg (omvendt osmose) kræver minimal vedli­ge­hol­delse – membranen skal blot renses eller udskiftes, når den bliver tilstoppet.
Ønsker I en flot pletfri opvask uden manuel pole­ring, er et RO-anlæg det oplagte valg. Det er drifts­sik­kert, økono­misk ved højt vand­for­brug og helt uden brug af kemi­ka­lier.

 

Få altid flotte glas og service med total afsaltet vand Få altid flotte glas og service med total afsaltet vand

Et sidste råd.

Det er natur­ligvis ikke køkken­chefen selv, der skal løse de udfor­dringer, der er nævnt i artiklen her. Men hvis du har en forstå­else for, hvad årsagen kan være, er det altid nemmere for andre at hjælpe.

Leve­ran­dører af opva­ske­ma­skiner, kemi­ka­lier og vand­be­hand­lings­anlæg tilbyder forskel­lige servi­ce­ord­ninger og fore­tager analyser af fx vand­kva­li­teten for at kunne rådgive om, hvad der skal til, for at opva­sken bliver helt perfekt.

Presser spørgs­må­lene sig på?
Vil du vide mere om hjælp til din opvask eller har du har spørgsmål til blødgørings-​ eller RO-​anlæg, så er du velkommen til at kontakte vores kunde­ser­vice.

Vi er klar til at hjælpe dig!
Pletter på glas – en vandanalyse kan hjælpe dig med en løsning

Undgå de klassiske opvaskefejl

– kend tegnene på, at noget er galt

Selv de bedste maskiner og midler kan ikke trylle, hvis ikke hele kæden spiller sammen
– fra vand­kva­litet til indstil­ling og kemi.

Hvis bare ét element ikke er i orden, kan du risi­kere …

  •  Sæbe­bobler indven­digt i glas og på service
  •  Dug eller våde over­flader efter endt opvask
  •  Gardiner og striber på glas
  •  Skum i opva­ske­ma­skinen
  •  Kalkpletter på glas og bestik
  •  Rust på bestik
  •  Korrosion i opvaskemaskinen
  •  Forkortet levetid på opvaskemaskinen

Tjekliste

… til den pæne opvask

Down­load din tjekli­ste her

Tjekliste – til den pæne opvask
Din tjekliste til den flotteste opvask_flyer PDF, 706 Kb Download

… kender du symp­to­merne på en grim opvask?

Hvad skyldes belægninger på glas?

Når der er belægninger på glasvarer, er det ofte opvaskemaskine, kemi eller vand, der får skylden. Men faktisk er det skader i selve glasmaterialet på grund af de høje vasketemperaturer, som forårsager belægningerne. 

Glasskader kan fx ses som streger ned over glasset, hvide matte skjolder eller blålige changerende belægninger. Det kan aldrig helt undgås, men hvornår et glas får skader, hænger sammen med blandingen af de råprodukter, som glasset er fremstillet af. Dog skal det siges, at det ikke har nogen betydning, om glasset er dyrt eller billigt. 

Hvis I vil kontrollere, om det er glasskader eller nogle af de andre forhold nævnt i artiklen her, så læg glasset i en sur væske (fx citronsyre eller eddike) i ca. 10 minutter, og polér derefter glasset. Forsvinder belægningerne, er det ikke glasmaterialet, som er skyld i problemet.

Hvorfor er der blålige belægninger på mine glas?

Blålige, olieagtige belægninger skyldes silikater (kiselsyre), som ikke blot ses på glas, men også i selve opvaskemaskinen. Har I dette problem, bør I overveje en bedre vandbehandling, der fjerner kiselsyren.

Hvorfor er der brune misfarvninger på glas?

Brunlig misfarvning skyldes ofte et for højt indhold af jern, kobber og mangan. Disse misfarvninger kan bl.a. opstå, hvis installationen mellem vandbehandlingsanlæg og opvaskemaskine er udført i forkert materiale.

Hvorfor er vores bestik ikke rent?

Hvis du oplever, at bestikket ikke er pænt efter opvasken, får bestikkvaliteten ofte skylden. Det er i de fleste tilfælde forkert, og problemet skyldes som regel den måde, man behandler sit bestik på. Sådan her sikrer du, at bestikket er helt rent. 

  • Læg alt bestikket i en flad opvaskekurv jævnt fordelt i hele kurven – ikke lodret i bestikkurve.
  • Spul bestikket over, hvis det er meget snavset, og sæt kurven i opvaskemaskinen.
  • Når opvasken er færdig, tager du bestikket og sætter lodret i de tilhørende bestikkurve. Husk at blande bestikket, da bestik har en tendens til at klistre sig op ad hinanden, hvis det formmæssigt passer sammen.
  • Kør bestikkurvene gennem opvaskemaskinen igen, og ryst kurven efter slutskyl, så overflødigt vand fjernes.
Weitere laden

Kvalitetsvand til professionelle resultater

Fra opvask til kaffe- og drik­ke­vand – kvalitet i hver eneste dråbe.

Visit your local website

Stay on this website