kemikalier og at anlæggene fylder meget i forhold til kapaciteten.
EDI (elektrodeionisering) er en teknologi, der kombinerer ionbytning og membranfiltrering. Resultatet er totalt afsaltet og rent vand, hvor ledningsevnen er mindre end 0,2 μS/cm
EDI-stakke er hjertet i et systemet. En enkelt EDI-stak består af to modsat ladede elektroder og flere cellepar i en beholder. Et cellepar består af et fortyndingskammer fyldt med kation- og anionbytter, en kationmembran, en anionmembran og et koncentreringskammer.
Inde i hver EDI-stak er der to elektroder som tilfører op til 600 volt og sikrer at den fornødne jævnstrøm ledes til hver celle. Katoden i den ene ende af stakken har en negativ spænding, mens anoden i den modsatte ende har en positiv spænding. Jævnstrømmen ledes gennem de cellepar mellem katoden og anoden.
Hvert fortyndingskammer er et mini ionbytningskammer, som indeholder både kation- og anionbytter. En kationmembran adskiller fortyndingskammeret fra koncentreringskammeret til den side, der vender mod katoden. Siden der vender mod anoden, er det en anionmembran, der adskiller de to kamre.
Membranerne er meget forskellige fra dem, der bruges i RO-anlæg der tillader passage af vand og små mængder ioniseret og molekylær forurening. I EDI er membranerne lavet af polystyrenbaseret materiale ligesom ionbyttermassen, hvilket betyder, at kun ioner med korrekt spænding og næsten intet vand vil trænge gennem membranerne.
Ionbyttermassen bliver kontinuerligt regenereret af vandspaltning. I det elektrisk ladede område vil nogle få H2O molekyler i det tilledte vand blive separeret i hydrogenioner (H+) og i hydroxylioner (OH-). Tiltrukket af den modsatte spænding vil hydrogenionerne vandre gennem kationbyttermassen i retning mod katoden. På lignende måde vil hydroxylionerne vandre gennem anionbyttermassen i retning mod anoden.
Flytningen af hydrogen- og hydroxylionerne regenererer ionbyttermassen. Kationmembranen tillader hydrogenionerne at passere gennem membranen ind i koncentreringskammeret, fordi hydrogenionerne har positiv spænding, og tilsvarende tillader anionmembranen, at hydroxylionerne passerer, fordi de har negativ spænding. I koncentreringskammeret vil H+ og OH- igen forene sig til H2O.
Samtidig med at vandspaltningen foregår, fjerner ionbyttermassen ioner på samme måde som ved tradi¬tionel ionbytning. Når først kationer og anioner er “fanget” på deres foretrukne ionbytterside, bliver de tiltrukket af modsatladede elektroder og følger med hydrogen- og hydroxylionerne på deres vandring gennem ionbyttermassen og membranerne og ind i koncentreringskammeret. Koncentreringskammeret har sit eget flow og vil samle kationerne og anionerne og lede dem ud af systemet. Modsatladede membraner forhindrer de fangede ioner i at søge ind i det tilstødende fortyndingskammer. Mens procesvandet flyder gennem fortyndingskammeret, fjernes der stadig ioner af ionbyttermassen, og resultatet er ultrarent vand.
I de seneste år er EDI blevet et godt alternativ i mange vandbehandlingssystemer. Mange farmaceutiske virksomheder, nye kraftværker og virksomheder, der producerer halvledere og elektronisk udstyr, anvender i dag EDI.