Hvorfor er det en god idé at behandle vand til varmeanlæg?

AQA therm Galerie
AQA therm Galerie
Regnen slår mod ruden, tågen trækker hen over tage, bjerge og marker, og vinden hyler om hushjørnerne – hvem bliver da ikke glad, når der er hyggeligt varmt indendøre? Og det er her, vores varmeanlæg kommer ind i billedet! Det er dog kun de færreste, der er klar over, at vandet i varmeanlægget spiller en afgørende rolle for, at anlægget kan levere den ønskede varme.
.

Vandets opgave i varme­sy­stemet

Vandet spiller helt naturligt en bærende rolle i varmesys­temet. Det trans­porterer nemlig varmen til det ønskede sted – enten til din radi­ator eller gulv­varme. På sin vej kommer vandet i berøring med mange dele i varmesys­temet, både beholdere, pumper og ventiler. Det er derfor vigtigt, at tænke over den rigtige hårdheds­grad af vandet. Hvis der bruges forkert vand, kan det skabe store prob­lemer:

  • Aflej­ring af kalk eller slam
    Kalk afle­jres ganske nemt ved høje temper­a­turer, som det ofte er tilfældet i varmesys­temer. Jo tykkere kalklag, desto sværere har varmen ved at trænge igennem dem. Man er derfor nødt til at skrue mere op for radi­a­toren, hvilket øger varmeudgifterne. En kalkbelægning på blot 1 mm øger energi­for­bruget med hele 10 %. Det er dårligt nyt for pengepungen! Kalk­par­tikler, der opløses i vand, kan også fordele sig rundt i hele varmesys­temet og medføre, at ventiler tilstoppes. Afle­jringer har desuden den ganske ubehagelige bivirkning, at de er det ideelle vækstmedie for bakterier.
  • Korro­sion af rørene
    Der anvendes ofte metaller som jern, stål, aluminium eller kobber i moderne varmerør. Når disse reagerer med vandet til varmeanlægget, opstår der korro­sion. Den vel nok mest kendte form for korro­sion er rust på jern.

    Syre­holdigt vand – altså hvis pH-​værdien er under 7, kan angribe metalde­lene i et varmesystem. Hvis vandet deru­dover inde­holder for meget salt, eller ilt, ødelægges varmesys­temet blot endnu hurtigere. Metaldele, der falder af som følge af korro­sion (korro­sion­sslam), kan komme med rundt og tilstoppe hele varmekredsløbet.
  • Luft i varme­an­lægget
    Et varmeanlæg er et lukket system, men systemet er ikke helt lufttæt. Luft kan trænge ind i systemet, når der efterfyldes vand, hvis arma­turer eller forbindelses­dele er utætte. Hvis der trænger for meget luft ind i systemet, kan varmen ikke trans­porteres ordentligt rundt, da varmelege­merne ikke bliver tilstrækkeligt varme. Deru­dover kan det medføre støjgener i form af banke­lyde og lignende.
Alle disse ting kan føre til fejl og dyre repa­ra­tioner. I værste fald kan varmeanlægget gå helt i stykker. Hvordan kan man undgå dette? Svaret ligger lige til højrebenet: Med korrekt behan­dlet vand helt fra begy­n­delsen kan du sikre effektiv drift af varmeanlægget. Men hvad er det "rigtige" vand til varmeanlægget? Og hvilke fordele giver det rigtige vand?

Hvad er det "rigtige" vand til dit varme­anlæg?

Varmesys­temer er blevet mere og mere komplekse, men dermed også mere sårbare over for fejl. Vandet og indholdsstof­ferne heri spiller en afgørende rolle i denne forbindelse. De udslags­givende faktorer er bl.a. vandets kalkind­hold – pH-værdien samt koncen­tra­tionen af ilt og salt. Hvad man aldrig må gøre, er at hælde normalt drikke­vand i et varmesystem. Opti­malt behan­dlet vand til et varmeanlæg inde­holder ikke ret meget salt og er kalk­frit. Derved reduc­eres mængden af netop de indholdsstoffer i vandet, som kan forårsage afle­jringer og korro­sion.

Et ekstra plus for miljøet: Vand til varmeanlæg kræver ikke tilsætning af yderligere miljøskadelige stoffer!

Et godt tip:

Med den opti­male behand­ling af vandet ...

  • kan dit varme­anlæg arbejde effek­tivt.
  • falder dit ener­gi­for­brug.
  • kræves der færre repa­ra­tioner.
  • holder du udgif­terne nede.

Sidst men ikke mindst: når det er koldt og blæsende udenfor, er det altid varmt og hygge­ligt inden døre.

Så er du sikret både god varmey­delse og fuld garanti!

Vidste du, at en række produ­center af varmeanlæg i henhold til deres garan­ti­betingelser kræver, at bestemte stan­dardværdier over­holdes. Disse værdier er f.eks. angivet i ÖNORM H5195-​​1 for Østrig og VDI 2035 for Tysk­land. Hvis der anvendes normalt, ubehan­dlet vand til drift af varmeanlægget, kan det påvirke garantien. Hvis du bruger korrekt behan­dlet vand til dit varmeanlæg, er du altid på den sikre side.

Hvis du gerne vil sikre dig, at vandet til dit varmeanlæg opfylder alle krav, er du velkommen til at kontakte din lokale BWT rådgiver. Her får du både råd og vejled­ning!

Visit your local website

  • Austria
  • Belgium
  • China
  • Czechia
  • Finland
  • France
  • Germany
  • Hungary
  • International
  • Italy
  • Netherlands
  • Norway
  • Poland
  • Russia
  • South Africa
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
  • Ukraine
  • United Kingdom
  • United States
United States
Stay on this website